Triggere og det udadreagerende barn

Forstå og håndter følelsesmæssige triggere og hvad der forårsager et udadreagerende barn

Som forælder til et neurodiverst barn kan det være en udfordring at forstå, hvad der udløser dit barns følelser og den dertilhørende udadreagerende adfærd der kan følge i kølvandet. Denne guide er designet til at hjælpe dig med at genkende almindelige triggere, forstå de mulige konsekvenser af disse triggere og implementere effektive strategier til at håndtere og afbøde følelsesudbrud. Ved at anvende evidensbaserede praksisser kan du hjælpe dit barn med at navigere i deres følelser mere effektivt.

Hvad er følelsesmæssige triggere?

Følelsesmæssige triggere er specifikke situationer, miljøer eller stimuli, der kan fremkalde en intens følelsesmæssig reaktion. For neurodiverse børn, såsom dem med autisme, ADHD eller sensoriske bearbejdningsforstyrrelser, kan disse triggere være særligt stærke og varierede. At forstå, hvad disse triggere er, og hvordan de påvirker dit barn, er det første skridt mod at hjælpe dem med at håndtere deres reaktioner.

Almindelige følelsesmæssige triggere hos neurodiverse børn

1. Sensorisk overbelastning: Mange neurodiverse børn oplever sensorisk overbelastning fra lyde, lys, teksturer eller lugte, der kan virke overvældende.
2. Ændringer i rutine: Overgange eller uventede ændringer i daglige rutiner kan være meget foruroligende.
3. Sociale situationer: Samspil med jævnaldrende eller nye sociale situationer kan skabe stor angst og stress.
4. Akademisk pres: Skolearbejde og præstationskrav kan være en betydelig kilde til stress.
5. Følelsesmæssig forvirring: Manglende evne til at identificere og udtrykke følelser kan føre til frustration og vrede

Hvad er den bagvedliggende årsag til den udadreagerende adfærd?

Der kan være adskillige årsager til udadreagerende adfærd hos et barn. Oftest kan det være en reaktion på stress, frustration eller følelsesmæssig overbelastning. Det kan også skyldes problemer med at kommunikere følelser eller behov, manglende struktur og regler, eller vanskeligheder med at håndtere skuffelser. I nogle tilfælde kan adfærden være et resultat af underliggende psykiske eller sociale udfordringer, der kræver opmærksomhed og støtte.

Hvad sker der, når dit barn bliver triggered?

Når et barn bliver trigget, kan det resultere i forskellige reaktioner, herunder:

• Pludselige vredesudbrud  som giver et udadreagerende barn: Barnet kan opleve intens vrede, hvilket ofte manifesterer sig som skrig, gråd eller fysisk aggression.
• Tilbagetrækning: Nogle børn reagerer ved at trække sig tilbage fra situationen, blive stille eller gemme sig.
• Ængstelighed og panik: Et højt angstniveau kan føre til panikanfald eller overvældende følelser af frygt.
• Fysisk uro: Barnet kan blive rastløst, hoppe, vippe eller have svært ved at sidde stille.

Hvordan hjælper man et udadreagerende barn med, at håndtere de følelsesmæssige triggere og den udadreagerende adfærd?

Der er adskillige måder, at hjælpe et udadreagerende barn på, og i det følgende afsnit vil vi liste en række foreslag op:

1. Åndedrætsøvelser

Fokuseret vejrtrækning kan hjælpe dit barn med at berolige deres nervesystem. En simpel teknik er "4-7-8" metoden:

• Træk vejret ind gennem næsen i 4 sekunder.
• Hold vejret i 7 sekunder.
• Pust ud gennem munden i 8 sekunder

En sjov måde at lave åndedrætsøvelser er ved, at bruge vores Zombies puste-kort.

2. Mindfulness

Mindfulness hjælper børn med at blive opmærksomme på deres nuværende oplevelse uden at dømme. Dette kan inkludere:

• Guidede meditationer: Brug apps eller videoer, der er designet til børn.
• Bodyscanning: Få barnet til at ligge stille og bemærke de fysiske fornemmelser i deres krop fra top til tå.

Hvis du er interesseret i hvordan man kan praktisere mindfulness og hvordan man trækker vejret korrekt med dit barn, kan du få vores bog om mindfulness ved at klikke lige her. I den finder du gennemgående teknikker på en sjov og engagerende måde for både børn såvel som forældre!

                               

 

3. Visuelle tidsplaner og piktogrammer

Visuelle tidsplaner hjælper med at skabe forudsigelighed og reducere angst ved at vise, hvad der kommer næste gang. Dette kan være særligt nyttigt for børn, der har svært ved at håndtere ændringer i deres rutiner. Det kunne være ved, at bruge piktogrammer

4. Sociale historier

Brug sociale historier til at forberede dit barn på nye eller udfordrende situationer. Disse historier beskriver, hvad der kan ske, og hvordan de kan reagere på en positiv måde. I denne forbindelse kan piktogrammer også være et gavnligt værktøj, da man kan strukturere dagen igennem visuelle hjælpemidler, og drøfte tingene før de sker.

Et eksempel på en social historie kunne være som ved nedenstående, hvor man følger VÆN igennem en hel dags gøremål:        

5. Sensoriske hjælpemidler

Sensoriske hjælpemidler, såsom støjdæmpende hovedtelefoner, vægtede tæpper eller stressbolde, kan hjælpe med at regulere barnets sensoriske input og reducere overbelastning.

6. Lær dem om følelser

Hjælp dit barn med at lære at identificere og navngive deres følelser. Brug følelseskort eller diagrammer til at vise forskellige følelser og diskutere, hvornår de kan opleve dem. 

Vi har udviklet sjove bøger og plakat netop til dette formål. Plakaterne kan du se lige her

Vores bog om følelser og hvordan børnene kan lære at identificere dem, finder du her

7.Dan jer et overblik over deres triggere

Hjælp dit barn med, at identificere triggere. Dette kan du bl.a. gøre ved, at udfylde dette trigger skema, og bruge det som udgangspunktet i en samtale om hvornår barnet kan komme til at opleve de stærke følelser som resulterer i et udadreagerende adfærdsmønster

Hvad siger forskerne?

Ifølge forskning publiceret i Journal of Autism and Developmental Disorders har interventioner som mindfulness og vejrtrækningsøvelser vist sig at være effektive til at reducere angst og forbedre følelsesregulering hos børn med autisme (Dunning et al., 2016).

En anden undersøgelse fra Journal of Child Psychology and Psychiatry fremhæver vigtigheden af strukturerede rutiner og visuelle støtteværktøjer til at hjælpe børn med ADHD med at navigere i deres daglige aktiviteter (Langberg et al., 2018).

Implementering af strategierne

At implementere disse strategier kræver tålmodighed og konsekvens. Her er nogle tips til at komme i gang:

• Start med en teknik ad gangen: Introducer en teknik ad gangen for at undgå at overvælde dit barn.
• Gør det til en del af rutinen: Integrer teknikkerne i barnets daglige rutine for at skabe forudsigelighed.
• Vær en rollemodel: Vis dit barn, hvordan man bruger disse teknikker ved at praktisere dem selv.

Afsluttende bemærkninger

At forstå og håndtere følelsesmæssige triggere hos neurodiverse børn er en kontinuerlig proces, der kræver opmærksomhed, tålmodighed og kærlighed. Ved at anvende evidensbaserede strategier som åndedrætsøvelser, mindfulness, visuelle tidsplaner og følelses forståelse kan du hjælpe dit barn med at navigere deres følelser og reducere stress. Husk, at hvert barn er unikt, så det er vigtigt at tilpasse disse metoder til dit barns specifikke behov og reaktioner.

At tage sig tid til at forstå dit barns triggere og reagere med empati og støtte kan gøre en enorm forskel i deres daglige liv og følelsesmæssige velvære.

Referencer

• Dunning, D. L., Griffiths, K., Kuyken, W., Crane, C., Foulkes, L., Parker, J., ... & Dalgleish, T. (2016). Research Review: The effects of mindfulness-based interventions on cognition and mental health in children and adolescents – a meta-analysis of randomized controlled trials. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 60(3), 244-258.
• Langberg, J. M., Becker, S. P., Epstein, J. N., Vaughn, A. J., & Girio-Herrera, E. (2018). Predictors of response and mechanisms of change in a school-based treatment for adolescents with ADHD. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 60(10), 1085-1094.

Alle vores blogopslag godkendes af en PPR psykolog for dets faglige indhold!